Skiferie Schweiz
Skiferie Schweiz – Luksus vinterferie hele året rundt
Her er nogle af de mest populære destination til skiferie i Schweiz:
De 4 dale er landets største skiområde. Verbier ligger i den vestlige del af området og byder på suverænt skiløb og utallige off piste ture fra toppen af Mont Fort, mens Veysonnaz har mere begyndervenligt terræn. Dertil kommer skiområder ved Nendaz, Tzoumaz, Siviez og Veysonnaz.
Laax består af byerne Flims, Laax og Falera og ligger i de østlige Schweiziske alper. Her er masser af plads på pisterne og ingen kø til lifterne. Liftsystemet i Laax tæller blandt Europas bedste. Der er også en gratis skibus, som kører mellem de forskellige byer. Skiområdet har 220 km pister, hvoraf størstedelen ligger i over 2000 meters højde – en meget snesikker region, med sæsonstart allerede midt i november.
Grindelwald er lille hyggelig schweizisk alpelandsby med flot udsigt til omkringliggende alpetoppe på op til 4000 meter – såsom verdenkendte Eiger, Mönch og Jungfrau (Top of Europe) – et enestående panorama! Skiområdet byder på i alt 220 km pister og 44 lifter. Fine forhold for både nybegynder som den erfarne skiløber/snowboarder.
Zermatt ligger ved indgangen til Mattertal - en idyllisk og samtidig mondæn turistby, som har åben udsigt til den verdenskendte alpetop Matterhorn (4.477 m). Omkring halvtreds af bjergene i området er over 4.000 m høje, og der findes adskillige gletsjere. Zermatt hænger gennem det store ’Skirama’ sammen med Valtournenche og Cervinia i Italien. Med højeste skiløb i 3.883 meters højde kan man her stå på ski hele året rundt.
Saas-Fee, én af de mest populære feriebyer i Schweiz, ligger i hjertet af Saas-dalen, en dal med nogle af de højeste bjerge i landet. Her er ikke mindre end 13 ’giganter’ med en højde omkring de 4000 m. Ikke underligt, at gletsjer byen også kaldes ’Alpernes perle’. Her er også mulighed for sommerski. Der findes over 100 km piste i alle sværhedsgrader.
Vi ønsker jer en dejlig skiferie i Schweiz!
Destinationer under Schweiz
Andre artikler om Schweiz
Sommerhus Schweiz
Schweiz er et naturparadis både om sommeren og om vinteren. I den kolde årstid venter alpint skiløb på alle niveauer på pister i verdensklasse. Om sommeren kan man nyde det fantastiske bjerglandskab på vandre- og cykelture.