Feline Holidays A/S´ prisgaranti
Når du beslutter dig for at booke en feriebolig eller et ophold garanterer Feline Holidays A/S at du får den laveste pris. Du finder ikke din feriebolig eller dit ophold billigere andre steder på booking tidspunktet.
Skulle du, imod alle odds, alligevel finde ferieboligen eller opholdet billigere hos en af vores konkurrenter udbetaler vi uden vrøvl hele differencen, som vi indsætter på din konto!
Betingelser for prisgaranti
Feline Holidays A/S udbetaler hele differencen når følgende betingelser er opfyldt:
- Du har fået en bookingbekræftelse på en feriebolig eller et ophold fra Feline Holidays A/S.
- Den lavere pris skal dokumenteres ved skriftlig eller elektronisk henvendelse til Feline Holidays A/S.
- Dokumentationen skal være Feline Holidays A/S i hænde senest 24 timer efter det tidspunkt, hvor vi har registreret din booking.
- Der skal være tale om præcis samme feriebolig eller præcis samme ophold. Det betyder at personantal, alder på personer, varighed, ankomstdato, gebyrer med videre skal være præcis de samme, som er brugt ved beregningen af Feline Holidays A/S’ pris.
Refusion af obl. tillæg, gebyrer m.v. som ikke er nævnt i bookingbekræftelsen
Skulle der i forbindelse med en booking blive opkrævet obligatoriske tillæg og gebyrer o.l. som ikke er nævnt i din bookingbekræftelse, vil disse – mod behørig dokumentation - blive refunderet af Feline Holidays A/S. Dette gælder dog ikke for offentlige turistafgifter.