Aktiv på ski i den storslåede natur
Del
Norge er kendt for den fantastiske natur med høje bjerge (fjelde), fjorde, uberørte landskaber, samt en lang og afvekslende kyststrækning helt op til polarregionen. I store dele af Norge finder man storslåede og dramatiske naturscenerier og landskaber.

Skiferie Norge – Aktiv på ski i den storslåede natur

Om vinteren er en hytte i Norge perfekt som base for en afvekslende skiferie. Her er alt fra langrendsløjper over børnevenlige bakker til slalompister og snowboardparker.

Flere af bjergtoppene er over 2.000 meter høje. Mest kendt er Jotunheimen beliggende i nationalparken af samme navn. Nationalparkerne Rondane og Hardangervidda byder også på gode naturoplevelser.

Her er et udvalg af populære områder til en skiferie i Norge:

Trysil er Norges største og mest populære skisportssted, som er kendt for sine velpræparerede og lange pister. Der er skiløb i verdensklasse og dertil mange moderne og luksuriøse ferieboliger. Området byder på en samlet pistelængde af 71 km med alt i alt 31 lifter og 66 nedfarter.

Geilo tilbyder en masse aktiviteter. Der er i alt 35 km alpine pister og 220 km til langrend. Geilo Skicenter har tre terrænparker med adrenalinkicks til både begyndere, øvede og eksperter. Der er fri freestyle på snowboard og tilbud af international klasse. Området er desuden kendt for kite-skiing.

Lillehammer er mest kendt som værtsby for Vinter-OL i 1994. I området, som er en del af Gudbrandsdalen, er der særdeles gode forhold for alle der står på ski, både langrend og alpine discipliner. Inden for en times kørsel fra centrum af byen findes 6 skicentre med til sammen 45 skilifte med 42 nedfarter.

Hemsedal er en lille fjeldlandsby, og et af de bedste steder i Norge at stå på ski. Sneforholdene er stabile og meget gode i Hemsedal fra november til maj hvert år. Hemsedal Skicenter tilbyder skiløb for alle, fra nybegyndere til erfarne skiløbere. Skicentret har 24 lifter og 52 pister med forskellige sværhedsgrader. Der findes adskillige terrænparker, som er kendte blandt snowboardere og ski-entusiaster over hele verden.

Norefjell regnes som Oslos nærmeste højfjeld. I Norefjell Skicenter finder man 26 alpine pister med en samlet længde på 26 km, cirka 120 km langrend, snowboardpark og børneområder. Den længste alpinpiste er på 6.500 meter, med en højdeforskel på hele 1.010 meter. Norefjell har gode muligheder for kombineret skiløb af forskellige sværhedsgrader.

Vrådal i regionen Telemark byder på en dejlig familieferie med mange timer på ski. Man bor kun få meter fra pisterne, og der er næsten ingen ventetid ved lifterne. Der er 16 km alpine pister og 35 km til langrend. Vrådal har verdens første og Norges største ekspres-stolelift med 8 sæder. Hurtig, effektiv og stort set uden kødannelser.

Vi ønsker jer en dejlig skiferie i Norge!

Andre artikler om Norge

  • Sommerhus Norge

    Norge er kendt for den fantastiske natur med høje bjerge (fjelde), fjorde, uberørte landskaber, samt en lang og afvekslende kyststrækning helt op til polarregionen. Her venter storslåede og dramatiske naturscenerier og landskaber - og nogle af Europas bedste skisportssteder.
    Sommerhus til 2 personer på Ingarö.